Rosengården Socialpsykiatri

Dagtilbud og beskæftigelse

Det overordnede formål er, at kunne tilbyde meningsfuld beskæftigelse / aktiviteter og samvær. 
Vi tror på, at mennesker trives og udvikler sig, ved blandt andet at være aktive og ved at have opgaver som giver mening for andre end sig selv.

At føle at det man gør har værdi for andre, har betydning for vores selvbillede - vores identitet.
Derfor er de opgaver der ligger i vores beskæftigelsestilbud af stor betydning, især i forhold til at det er daglige opgaver som skal løses og dermed bliver meningsfulde.

Et andet mål er at fremme psykisk og fysisk sundhed. En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskabet med andre menneske. (WHO’s definition)