Beskæftigelsen

Beskæftigelse LAB §91.

Målgruppen i beskæftigelse er ledige med en psykisk sygdom, ADHD eller autisme, som er omfattet af LAB § 91. Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige og sociale kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet eller til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. 
 
I beskæftigelsen tager vi individuelle hensyn. Ansvar og arbejdsopgaver tilrettelægges ud fra den enkeltes forudsætninger. Vi skaber et miljø, der til en vis grad er beskyttet, men samtidig rummer udfordringer, der kan bidrage til den enkeltes udvikling.
 
Det er vigtigt for os at borgere i vores tilbud oplever succeser, får styrket selvværd og oplever positive historier om sig selv, fordi vi tror på at det vil bidrage til en positiv udvikling i den enkeltes videre forløb.
Vi dokumenterer beskæftigelsesforløbene med beskrivelser omkring den enkeltes styrker og udviklingsbehov set i forhold til et arbejdsmarked.
 
  • I Teknisk service producerer vi forskellige træprodukter, som bl.a. sælges på Priorgården. Det kan være havemøbler, blomsterkasser, strandstole etc. Derudover er der diverse afvekslende praktiske opgaver, vedligehold af grønne og grå områder, reparationsopgaver etc. Mødetider planlægges individuelt i tidsrummet man-tors. kl. 9-15 og fre. kl. 9-12.
  • I Café/køkken produceres dagligt mad til beboere, ansatte og andre personer tilknyttet Rosengården. Arbejdet består af madlavning, bagning, oprydning og rengøring, varemodtagelse, lager, opvask, etc. Derudover har vi fokus på livsstilstemaer, sund kost og motion. Mødetider planlægges individuelt i tidsrummet man-kl. 10-18.30 og tirs-fre kl. 8-14

Kontakt daglig leder.